43 32 85 06
Din ordre er først bindende, når vi har bekræftet den
14 dages returret Prisgaranti Hurtig levering, 1-2 hverdage Gratis fragt v/ køb for min 500,- E-handelsmærket

Gå på opdagelse i vores farveunivers

Hos Røverkøb Farvehandel toner vi maling i tusindvis af farver, så du kan få præcis den farve, du ønsker.

Vi toner både vægmaling, træmaling, metalmaling, træbeskyttelse og facademaling.

Find din farve

I vores forretninger finder du et stort udvalg af gratis farvekort med ægte tonet maling, som du kan blive inspireret af og tage med hjem. Du kan også se vores farvevifter igennem, hvor du kan vælge mellem flere tusinde nuancer fra f.eks. NCS- og RAL-systemet. Er du usikker på, hvilken farve der vil passe til dit projekt, er vores erfarne medarbejdere altid klar med vejledning og inspiration.

Ønsker du at tone en vægmaling, anbefaler vi at bestille en farvetest, så du kan prøve farven af på din væg og se den i det rette lys.

> Se vores online farvekort med populære lyse farver, der er gratis at tone

 

Sådan bliver malingen tonet

Du kan få tonet maling i alle vores forretninger og ved bestilling af maling online. Malingen tones i en tonemaskine, som tilfører en eksakt mængde tonepasta til malingen. Derefter sættes spanden med tonet maling i en rystemaskine, så tonepastaen fordeles godt ud i malingen.

Før du skal til at male, er det altid en god idé at røre malingen en ekstra gang med en rørepind. Som alternativ kan du også ryste selve spanden, før du tager låget af.

 

Bestil tonet maling online

Alle malinger, som har en farvevifte  som symbol ved siden af prisen, kan tones i flere tusinde farver.

Sådan gør du:

  • Klik dig ind på den ønskede maling og vælg "anden farve".
  • Klik på farveviften for at vælge en farve fra vores online farvekort eller skriv en farvekode ind manuelt (fx NSC-, RAL- og TNC-farvekode).
  • Læg malingen i indkøbskurven.
  • Gå til indkøbskurven for at tjekke, at der står "valgt farve" ved malingen – og gå derefter videre til bestilling.


Gratis toning i lyse farver

Det er gratis at tone i lyse farver. Ønsker du en mørk tone, så kontakt os for vejledning og pris.

 

Hvad er modehvid?

Hvid er uden tvivl den mest solgte farve til væggen. Men derefter kommer modehvid. Modehvid er en knækket hvid, der har en lille smule okker og sort tilsat. Det betyder, at den har et mere varmt udtryk, frem for en hvid farve, der har et mere klinisk udtryk.

> Se eksempel på modehvid i vores online farvekort

Cookies

Vi anvender cookies på hjemmesiden for at gøre din oplevelse med web-shoppen bedre. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Læs mere om cookies